Dansk landbrug før og nu
Kilde : Tal om dansk landbrug 2003.
- Ejerforholdene i dansk landbrug er karakteriseret ved selvejets
dominerende stilling. 90 pct. af landbrugsbedrifterne er enkeltmandsvirksomheder
i personligt eje. Herudover ejes 8 pct. af interessentskaber
og kommanditselskaber og resten af andelsselskaber, aktie- og
anpartsselskaber samt stat og kommuner mv.
- Jordbrugssektoren giver beskæftigelse til 188.400 i 2002, heraf er
140.100 lønmodtagere.
- Landmandsuddannelsen påbegyndes af ca. 1.000 unge hvert år.
- Gennemsnitsalderen for landmænd er 51 år.
- Antal brug: 48.800 i 2002 mod ca. 140.200 i 1970.
- Ejendomsstørrelsen er steget fra 21 til 55 ha fra 1970 til 2002.
- Produktionen i dansk landbrug dækker ca. 15 mio. menneskers behov
for levnedsmidler fra husdyrproduktionen. Pr. landbrugsbedrift svarer
det til 300 menneskers behov.
- Forsynings- og forædlingsvirksomheder: Der er i dag 42 mejerivirksomheder
mod ca. 1.350 i 1960. Antallet af slagteriselskaber er faldet
fra 77 i 1962 til 2 i 2002.
- Eksporten: Knap en trediedel af landbrugsproduktionen afsættes på
hjemmemarkedet og resten til eksport. I 2002 gik 58 pct. af eksporten
til EU-landene (Tyskland 18 pct.) og resten til tredielande med Japan
og USA som de største kunder.
- Landbrugseksporten hjembragte i 2002 godt 57 mia. kr. i udenlandsk
valuta. Hertil medgik en import af rå- og hjælpestoffer på 15
mia. kr. Resten - ca. 42 mia. kr. - er en væsentlig forudsætning for råstofforsyningen til det øvrige erhvervsliv og importen af færdigvarer, biler
mv. til samfundet i øvrigt.
- Pris- og omkostningsudvikling: Fra 1990-94 til 2002 er den pris,
landmanden får for salg til hjemmemarkedet, faldet med 8 pct., mens
det almindelige prisniveau er steget med 24 pct.
- Indkomst: I gennemsnit var heltidsbedrifternes driftsresultat i 2002 for
plantebrug 106.000 kr., kvægbrug 175.000 kr. og svinebrug 31.000 kr.
- Økologisk landbrugsproduktion: I 2002 var der 3.595 autoriserede
økologiske bedrifter med et samlet areal på 178.361 ha. Det svarer til et
gennemsnitligt areal på 48 ha.
- I 2002 blev der slagtet 675.000 stk. voksent kvæg og slagtekalve, 24,2
mio. stk. slagtesvin og 142 mio. stk. kyllinger. Derudover blev der eksporteret
40.300 stk. kalve og 1,8 mio. stk. svin til slagtning.